Fanebæreren
Det kræver et vist håndelag at bære en fane, sådan at den kommer til sin ret. Hvervet som fanebærer kræver ikke alene følelse for hvervets betydning, men også en vis fysisk styrke og den sikkerhed, der kommer af, at man kan sine ting.
Fanebærer med fanevagt.
Fanebæreren bør altid suppleres med en fanevagt til assistance samt afløsning ved langvarige opgaver.
Fanen opbevares normalt helt tør sammenrullet i et hylster.
Hvis fanen skal transporteres et stykke vej, før den skal bruges, skal fanebæreren lade hylsteret sidde på, indtil han når samlingsstedet.
I mange tilfælde hører til fanen et bandolér med en cylindrisk lomme, faneskoen, hvori fanestangens nederste ende – med dupskoen – kan støttes.
Bandoléret bæres over venstre skulder, således at fanebæreren har faneskoen til højre lidt over knæhøjde.
Fanebærer.
Hvis ceremonien nødvendiggør, at der marcheres langt med fanen udfoldet, vil det være klogt at medbringe bandolér, og i øvrigt kan fanesnoren bruges i blæsevejr.
Det gøres ved at slå en løs knude med fanesnorene udfor fanens nederste kvadrat. Derefter bindes fanesnorene omkring stang og fane i endnu en løs knude (se tegningen).
I andre tilfælde bør man lade bandoleret blive hjemme.
Når der trædes an, har fanebæreren fanen ved fod. Fanestangen støttes mod jorden med dupskoen ved den udvendige side af højre fod.
I retstilling trækkes fanestangen ind mod højre skulder og omfattes af højre hånd med tommelfingeren bagved og de øvrige fingre foran.
Når fanebæreren skal afmarchere, løfter han med højre hånd fanen, indtil højre hånd er på højde med issen og griber med venstre hånd fat om fanestangen i bæltehøjde. I denne stilling bæres fanen under marchen.
Hvis bandoleret ikke bruges, kan højre hånd – i stedet for i højde med issen – fatte om dupskoen nederst på fanestangen. Venstre hånd støtter om fornødent fanestangen i brysthøjde.
Fanebærerens påklædning er uniform med hvide handsker.
Faner ved fester
Fanen føres op af en fanevagt. Hvis der er udpeget en fanefører går denne foran fanen.
Såfremt flere faner indgår vil der normalt være udpeget en fælles fanefører.
Fanerne tages ved fod, og rørstilling indtages.
Under indmarchen rejser alle sig med front mod fanerne. Forsamlingen sætter sig først, når opmarchen er tilendebragt.
I forbindelse med fællesspisning, underholdning, foredrag osv. stilles fanerne i fanefod, hvis sådanne haves, således at fanebærerne kan få lejlighed til at hvile sig. Evt. kan fanebærerne afløses af faneførerne eller andre fanevagter.
Inden den officielle fests afslutning føres fanerne ud i samme orden og rækkefølge som ved indmarchen, medmindre man lader dem blive i fanefod til festen er forbi.
Dannebrog ved kirkelige handlinger
I årenes løb er der gentagne gange rettet henvendelse til forbundet vedr. spørgsmålet om Dannebrog i kirken. Dette emne står direkte i forbindelse med den stærke tilknytning, der altid har været mellem kirken og nationens samlingsmærke.
Selve spørgsmålet om Dannebrog i kirken kan ikke besvares entydigt og generelt, men nedennævnte retningslinjer bør følges:
1. Uanset hvilken form for kirkelig handling, der er tale om skal præsten samt familien give deres tilladelse til fanens tilstedeværelse.
2. Er svarene positive fastsætter man i samarbejde med præsten/kordegnen, hvordan højtideligheden skal forløbe.
3. Hvis man ikke har en fast procedure ved kirken, for hvorledes faner skal behandles ved kirkelige handlinger kan efterfølgende retningslinier følges:
a) Ankomst og afgang.
i) Ankomst og afgang kan ske under henholdsvis præludiet og postludiet
ii) Fanerne kan være på plads i kirken, før menigheden ankommer, og føres ud, når kirken atter er tom.
Vælger man det første, rejser menigheden sig og gør front, mens fanerne
langsomt føres frem til den aftalte plads – og når de atter føres ud.
b) Afløsning af fanevagter.
i) Hvad angår afløsning, bør fanevagten så vidt muligt vælge tidspunkter under
salmesangen, men i det hele taget optræde med udpræget stilfærdighed
Spørgsmålet om at hilse med fanen i tilknytning til den kirkelige handling kan vanskeligt besvares entydigt. I hvert enkelt tilfælde bør dette og andre detaljer aftales med præsten. Dog bør fanen sænkes, når velsignelsen lyses.
At sænke fanen skal forstås således, at fanen fra (næsten) lodret stilling føres frem til en passende hældning afhængig af placering og øvrige omstændigheder. Oftest bliver der kun tale om en mindre hældningsvinkel.
Skal fanen ved begravelse forsynes med sørgeflor? Nej, principielt bærer fanen ikke sorg.
Dannebrog ved bryllupper.
Fanen står ved hovedindgangen til kirken når parret kommer ud fra kirken.
Dannebrog ved festgudstjenester og højmesser.
Ved festgudstjenester og højmesser repræsenterer fanerne som regel udover brandværnene ungdomskorps og søndagsskoler. Det er en god idé at aftale med kordegn eller kirketjener om på et neutralt tidspunkt forud at indøve ceremonierne, så alting forløber fint.
Dannebrog ved mindehøjtideligheder.
Fanen anvendes i kirken som ved begravelser/ bisættelser.
Æresvagter.
Når der opstilles æresvagt placeres fanen ved hovedgærdet af kisten. Hvis dette ikke af pladsmæssige årsager kan lade sig gøre placeres fanes mest hensigtsmæssigt i nærheden af kisten.
Dannebrog ved begravelser og bisættelser.
Der er flere situationer i forbindelse med begravelser og bisættelser:
Start på ceremonien.
a) Kisten står i kirken.
b) Kisten ankommer til kirken.
c) Kisten hentes i kapellet med fane og følges til kirken med fanen.
Højtidelighed.
Afslutning af ceremonien.
d) Ceremonien afsluttes i kirken og kisten bliver stående.
e) Kisten føres til gravstedet og ceremonien afsluttes ved graven.
f) Kisten føres ud af kirken og køres bort.
g) Ceremonien afholdes i et krematorium.
Hvis båren føres til kirken er rækkefølgen:
Fane – Præst – Kiste – Følge
Er kisten i kirken kan man vælge at lade fanen tage opstilling før følget ankommer til kirken.
Ellers føres fanen ind efter at følget er ankommet til kirken ved at fanebæreren går i højre side af gangen. Fanebæreren skal under turen op af kirkegulvet være opmærksom på evt. kirkeskibe og lamper. Fane “knækkes” dvs føres med en hældning på ca. 45-60 grader.
Hvis man vælger at have fanevagten med til serimonien går fanevagten i venstre side af gangen.
Når kisten føres fra kirken til gravstedet er rækkefølgen:
Fane – præst – kiste – følge
Når kisten sænkes i graven hilses med fanen.
Der hilses når præsten foretager ved jordpåkastelsen, og hvis familienlaver jordpåkastelse hilses der også.
Når familien har takket, tager fanebæreren fanen ved skulder, går fanebæreren hen til graven, hilser og samler fanedugen og går væk. Mens fanen hilser, gør evt. fanevagter honør.
Fanedugeneholdes samlet om stangen, når de føres tilbage til samlingspladsen (våbenhuset), hvor de rulles sammen og anbringes i hylster.
Der har været talt meget om hvor mange gange, der skal hilses. Man kan nøjes med at hilse en gang, men eller hilses der tre gange (Faderen, Sønnen og Helligånden).
Hvis båren skal føres til rustvogn er rækkefølgen:
Fane – Præst – Kiste – Følge
Ved rustvognen er rækkefølgen:
Fane – Præst – Følge
Fanebæreren hilser og fanevagten gør honnør når rustvognen kører fra kirken.
Ved deltagelse af mange faner og dårlig plads kan en enkelt fane hilse på de øvriges vegne.
Den korrekte påklædning for fanebærere ved bisættelser er uniform eller højtidsdragt (mørkt tøj, evt. kjole og hvidt). Fanebærerne samles i kirkens eller kapellets våbenhus, hvor de afdækker fanerne. Evt. hovedbeklædning lægges i våbenhus.
Stiller der flere faner ved en bisættelse, samordnes disse af en fælles fanefører. Han fører fanerne fra samlingsstedet til de bestemte pladser.
De faner, der har nærmest tilknytning til den afdøde, opstilles ved kistens hovedende. De øvrige fanebærere tager opstilling i midtergangen (hovedskibet) med front mod hinanden.
Når præsten træder frem, gør disse front mod ham.
Når velsignelsen lyses, står fanebærerne ret.
Efter præstens tale vender fanebærerne i hovedskibet atter front mod hinanden. Ved slutningen af sidste salmes næstsidste vers føres fanerne ud af kirken. De faner, der blev ført ind først, føres også først ud, således at fanebærerne kommer til at passere mellem de opstillede faner.
Udenfor tager fanebærerne opstilling på begge sider af rustvognen.
Fane ved ceremonielle kransenedlæggelser.
Ved ceremoniel kransenedlæggelse hilses med fanen, mens kransen lægges ved mindestenen/mindemonumentet. Der hilses indtil personen, der har lagt kransen vender sig om for at gå væk/tager en hue eller anden hovedbeklædning på hovedet. Det anbefales at ceremonien med kransenedlæggelsen ikke tager mere en 3 minutter.
Opbevaring af faner
1. Når en fane ikke er i brug, bør den opbevares og behandles som nedenfor beskrevet, idet uhensigtsmæssig behandling kan medføre, at dugen krøller stærkt og evt. mugner og skørner. Til opbevaringen bør anvendes:
· et fanehylster af svært kunstlæder el. lign. og
· et fanesvøb (rulleklæde).
a) Hvis fanen under brug er blevet våd, bør den, såvidt det praktisk er muligt, tørres, inden den igen rulles sammen og anbringes i fanehylsteret. Fanen må under ingen omstændigheder pakkes ind til opbevaring, før dugen og eventuelle fanebånd er helt tørre. Tørringen bør foregå langsomt og ikke ved anbringelse i sollys eller ved varmeapparat eller kakkelovn
b) Indpakning til opbevaring foregår ved, at fanespyd, fanesnore og eventuelle fanebånd først aftages. Nederste del af fanestangen skrues af. Fanesvøbet lægges på et bord eller lignende, fanen lægges på svøbet, og fanesvøb og fanedug rulles sammen om stangen, men ikke for stramt. Eventuelle fanebånd foldes sammen én gang og lægges ind i den sidste omgang af fanesvøbet, dog således at metalbøjlerne ikke kommer i berøring med fanedugen.
c) Fanespydet og fanesnorene lægges i den udvendige lomme på fanehylsteret.
d) Opbevaringen efter sammenrulningen bør ske i et tørt rum med normaltemperatur (ikke i nærheden af varmeapparat el. lign.).
e) Ved dobbeltdug skal fanedugen ikke rulles om stangen, men lægges i bløde lag (plisseres) langs stangen, inden lagene sammenholdes med fanesnoren, og fanen lægges i hylster. Derved undgås den ødelæggende luftpose mellem de to faneduge.
2. Såfremt fanen – og da navnlig en silkefane – bruges som dekoration eller lign. indendørs igennem længere tid, kan den opstilles lodret eller skråt i en fanefod (eller -støtte), men fanedugen lider herved, og det vil altid være bedst, hvis fanen anbringes således, at dugen hænger fuldt udfoldet ned fra den vandret anbragte stang.
3. Renovering af gamle faner er meget kostbar. Følg derfor nøje opbevaringsreglerne.
Forsikring
Da de fleste faner er modtaget som gaver, tænkes der ikke altid på dette, men ildebrand, tyveri og hærværk forekommer. Husk derfor at indregne den aktuelle fanepris i forsikringssummen.
Desuden bør man sikre sig, at fanen er dækket af en forsikring, hvor den opbevares. Mange faner anbringes i forsamlingshuse, menighedshuse, idrætshaller, klubhuse, lejrhytter o.m.a.
Man bør være helt sikker på, at egen forsikring dækker da sådanne »fremmede« steders forsikring normalt ikke omfatter ting, der opbevares for andre.
Gamle faner
Som antydet ovenfor er renovering af gamle faner en meget kostbar affære, der vil være uoverkommelig for de fleste. En gammel, måske meget smukt dekoreret fane, der ikke kan bruges mere, og da slet ikke udendørs, bør tildeles en fast placering, så den kan blive betragtet som et minde om foreningens fortid.
Udtjente flag og faneduge
Når et Dannebrog er blevet brugt så længe, at det ikke mere er præsentabelt, skal man sørge for, at det bliver tilintetgjort, så det ikke fx. bliver brugt som pudseklud eller blæser rundt på en losseplads!
Hvor barsk det end kan lyde, anbefales det, at det udtjente Dannebrog simpelthen brændes – enten i et privat ildsted eller via affaldet, der går til forbrændingsanstalten.